Hvad er en bisidder?
En bisidder er en støtteperson, du kan have ved din side, under samtaler mellem en medarbejder og ledelse/HR. En bisidder kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål, og at holde styr på, hvad der er blevet sagt og besluttet under mødet.
En bisidders rolle er begrænset i den forstand, at bisidderen alene tjener det formål at støtte personen gennem sin tilstedeværelse. Det er ikke bisidderens rolle at føre eller overtage en sag, og derfor kan bisidderen hverken forhandle, udtale sig eller træffe beslutninger på vegne af personen.
DATSO opfordrer sine medlemmer til, altid at medbringe en bisidder ved tjenstlige samtaler. Uanset om det drejer sig om adfærdskorrigerende, sygesamtaler eller andet.
En bisidder kan for så vidt være hvem som helst. Man må gerne medbringe sin ægtefælle, bror eller mor ..
I DATSO stille vi gerne op, og kan pt tilbyde 3 der har modtaget uddannelse i at være bisidder.
Det er:
Toni Chrillesen
Hanne Langebek
Tine Rodriguez