13. juli 2018

Se seneste vedtægtsændringer efter urafstemning pr. 12/7-2018  her.

1. juni 2018

Se seneste nyhedsbrev fra TRF her – samt oversigt over OK18 resultatet her.

15. maj 2018

Uoverensstemmelser

  • Vi er ved tidligere nylønsforhandlinger samt under OK18 blevet mødt med mangel på forhandlingsvilje fra A-sidens forhandler.
  • I APRON er vagtsammensætningen ændret uden dialog med foreningen.
  • I ACC er demografien skævvredet, og adskillige medarbejdere har mulighed for at gå på pension med kort varsel. Prognoserne viser bemandingsunderskud allerede i 2018, og der er endnu ikke rekrutteret til gruppen, selvom der må påregnes flere år, før nye kolleger vil kunne indgå i bemandingen. I stedet har man meddelt, at man fra vinterbemandingen vil skære en O-vagt hver dag, idet Ob og Od erstattes af Obd.
  • A-siden udfordrer vores aftale om kompetencer og tillæg, herunder muligheden for at til- og fravælge mere end én kompetence, som bygger på fleksibilitet for medarbejderne frem for økonomisk honorering. En ændring heraf er derfor et forhandlingsområde, som vi ikke kan give afkald på uden kompensation.

Vores modtræk har været at opsige aftalen om turnustilrettelæggelse med virkning fra 1. maj 2019, hvis det ikke forinden er muligt at indgå en aftale, som tager hensyn til begge parter. Den primære konsekvens bliver, at arbejdstid og fridage skal opgøres månedsvis i stedet for årligt, og dermed udviser vi mindre fleksibilitet over for ledelsen.

8. maj 2018

Loss of License.
Bestyrelsen er ved at sondere mulighederne for at tegne en forsikring, der giver økonomisk kompensation, hvis man før det fyldte 60. år mister sin helbredsgodkendelse og som følge heraf bliver afskediget eller går mere end 15 % ned i løn. Mere information vil blive tilgængelig løbende på hjemmesiden.

20. april 2018

TRFs HB
I forbindelse med delegeretmødet den 19. april blev det besluttet at ændre TRFs kontingent.

De kr. 50,00 der hidtil blev brugt til konfliktopsparing blev delt således at kr. 25,00 skal gå til kontingentnedsættelse, de resterende kr. 25,00 går til TRFs drift.

Kontingent nedsættelse er sat i værk, ændringerne er sendt til Lønsupport i Moderniseringsstyrelsen – så kontingentnedsættelsen er på vej.

Men kontingentændringer er forebundet med en del manuelt arbejde så det kan tage tid, vi må derfor ikke forvente at kontingentændringer kan ses på medlemmernes lønbilag før ved juni/juli lønnen – selvfølgelig efterreguleret til maj måned.

Til CO10 og LC´s medlemsorganisationer

Det er efter drøftelser med Forenede Gruppeliv og de 3 offentlige arbejdsgivere i Staten, Regioner og KL blevet aftalt, at der i tilfælde af en eventuel konflikt i forbindelse med OK18-forhandlingerne fortsat vil være dækning for ansatte der er omfattet af ordningerne under konflikten i op til 3 måneder. Aftalen gælder ansatte der er omfattet af ordninger den dag konflikten måtte træde i kraft.

Organisationerne behøver altså ikke at foretage sig yderligere i den forbindelse.

30. marts 2018

Lønregulering i staten pr. 1. april 2018
I CFU-forliget OK18 er der aftalt en lønstigning stigning på 0,80 pct. pr. 1. april 2018.

Samtidig sker udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen udmønter denne gang med 0,33 pct., som tillægges den statslige løn.

Procentreguleringen ser herefter ud som følger:

Procentregulering  for lønninger pr. 1. april 2018
Den nye reguleringsprocent for lønninger i staten kan herefter beregnes til: 6,9683

Procentregulering  for tjenestemandspensioner pr. 1. april 2018

Siden 1. april 2005, hvor pensionerne i forhold til lønningerne blev reguleret med 1 ekstra procent samt den efterfølgende omlægning af grundbeløbsniveauet for lønninger i 2012, har reguleringsprocenterne for løn og pension været forskellige.

Den nye reguleringsprocent for pensioner kan beregnes til: 41,5242

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at implementeringen af den nye reguleringsprocent samt efterreguleringen, som følge af forsinket anvendelse af af de nye satser, vil ske med lønudbetalingen ultimo juni. Dette gælder lønudbetalinger via SLS, Forsvaret, KMD, Silkeborg Data samt Bluegarden.

Til orientering vedhæftes hermed link til Moderniseringsstyrelsen lønoversigt https://modst.dk/media/19644/lonoversigt_010418_web.pdf

13. marts 2018

Hjemmesiden: FADFA lukker – DATSO åbner
Foreningens kommunikationskanal er hjemmeside og mail, og bestyrelsen tager derfor ikke sager op eller kommenterer dem på Facebook.

Efter vores navneændring er vores hjemmeside nu også fulgt med. I første omgang betyder det, at det nu er muligt at tilgå vores hjemmeside www.datso.dkFADFA.dk er stadig ”aktiv”, hvilket vil sige, at man bliver videredistribueret til datso.dk, hvis man skulle komme til at bruge vores gamle navn. FADFA.dk vil helt ophøre pr. 31/12-2018.

Bestyrelsen har et fokus på netop hjemmesiden, som den kommende tid vil ændre design og indbyde brugerne til at anvende hjemmesiden væsentlig mere, end det ses i dag. Vi håber, I vil være med til at give tilbagemeldinger løbende og evt. komme med forslag og gode ideer til input på hjemmesiden, og hvad der kunne være smart at have af data liggende, som kan være anvendeligt for medlemmerne.

Der vil løbende komme mere information, ligeså snart der sker nyt med hjemmesiden. I vil også blive bedt om at tjekke op på jeres oplysninger og opdatere jeres mailadresser.

Tag godt imod det nye, der kommer – men husk også, at hjemmesiden allerede i dag har en masse funktioner, som bare skal bruges.

Husk at bestyrelsen kan kontaktes på datso@naviair.dk eller bestyrelse@datso.dk.

God sommer!